Opsparing

Fundamentet for at have en god og sund økonomi, er at man udarbejder et godt budget som man følger. Der er mange forskellige elementer som medvirker til et godt budget, og et af de vigtigste elementer er at budgettet indeholder en allokering til opsparing og investering. Men hvor meget bør man egentligt allokere til opsparing og investering hver måned?

For råd til at lægge et godt budget, klik her.

Hvor meget skal du allokere hver måned?

Den amerikanske Senator Elizabeth Warren har introduceret en anerkendt metode til at fordele ens indtægter, kaldet 50/30/20 reglen. Grundlæggende går reglen ud på at du fordeler 50% af din nettoløn til needs, 30% til wants og 20% til savings. En af årsagerne til at denne regel er blevet så populær er, at den er utrolig simpel. Den tager udgangspunkt i din nettoløn, altså din udbetalte løn efter skat.

50% Needs:

Needs er de nødvendige udgifter som du SKAL afholde. Det inkluderer faste udgifter som husleje, billån, telefon, daginstitution mv. Needs er ikke udgifter til streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic, og heller ikke udgifter som GoodieBox og fitness. Udover dette, inkluderer needs også udgifter til mad og nødvendig husholdning, dog ikke besøg til restaurant og café.

30% Wants:

Wants er alle de udgifter du har, som ikke er nødvendige. Det er her restaurantbesøg, biografture og cafebesøg ligger. I denne kategori ligger også nips til hjemmet, det meste tøj, samt den meste elektronik. Wants er også her den dyrere udgave af Needs udgifterne ligger. Hvis du f.eks. kører Audi i stedet for Skoda, eller har den hurtigste internetforbindelse tilgængeligt, så er det ud af denne kategori udgiften skal tages.

20% Savings:

Du bør allokere 20% af din nettoløn til opsparing og investering. Opsparing kan være på din nød-konto i banken, hvor investering er investeringer i f.eks. aktier, ejendomme eller andet. Selvom kategorien hedder savings, bør du primært fokusere på investeringer. Det er fordi gode investeringer har et langt større afkast end hvad din bank kan tilbyde. Når det er sagt, bør du dog altid have et beløb stående i din bank til en eventuel nødsituation.

For gode råd om investering, læs her.

50/30/20 reglen er en rigtig god tommelfingerregel, du bør dog tilpasse den din egen situation. Hvis du f.eks. har en høj nettoløn, bør du forsøge at leve så billigt som muligt, så du kan opspare og investere endnu mere. På den anden side, hvis du har en meget lav nettoløn, skal du ikke fortvivle, du må du bare spare det op du kan.

Hvis du dog gerne vil have en chance for at kunne trække dig tilbage i ro og fred når du bliver gammel, viser tallene at 20% er den del af din indkomst du skal allokere til opsparing og investering.

Hvad sparer du egentligt op til?

Det Elizabeth Warren lægger op til med 50/30/20 reglen, er at du sparer op til finansiel frihed. Finansiel frihed lyder rigtig fint og flot, men betyder egentligt bare at du kan leve af renter og afkast fra din opsparing og investeringer.

Men hvad kræver det egentligt at opnå finansiel frihed? Det er et godt spørgsmål, og det afhænger selvfølgelig af den livsstil du ønsker at have når du trækker dig tilbage. Der er stor forskel på om du kan leve omkring fattigdomsgrænsen, eller du skal have to huse og en sejlbåd. Det kommer også an på hvor gode dine investeringer er, jo højere afkast, jo mindre investeringsportefølje kan du klare dig med.

50/30/20 reglen er bygget op omkring 4% reglen, som går på at 4% er et nogenlunde realistisk bud på hvad du kan forvente din opsparings- og investeringsportefølje kan forvente at give i afkast om året. Under denne antagelse, skal din portefølje være 25x større end dine årlige udgifter.

Lad os tage et eksempel:

Årlige udgifter: kr. 240.000

Opsparings- og investeringsportefølje: (240.000*25) = kr. 6.000.000

Årligt afkast: (6.000.000*0,04) = kr. 240.000

Som vores eksempel viser os, så hvis du har månedlige udgifter for kr. 20.000, og dermed årlige udgifter for kr. 240.000, skal du have en opsparings- og investeringsportefølje på kr. 6.000.000, forudsat den giver et afkast på gennemsnitligt 4%.

Problemet med 4% reglen er dog, at der ikke findes risikofrie investeringer med et afkast på 4%. Du kan også risikere at inflationen spiser en del af værdien af din portefølje. For at tage hensyn til det, og for simplicitetens skyld, baserer vi opsparings- og investeringsbeløbet på din nettoløn i stedet for dine udgifter.

Vi antager dermed at du samlet skal opspare og investere for 25x din nettoløn. På denne måde er det beløb du allokerer større end det du faktisk behøver hvis din opsparings- og investeringsportefølje ender med at give et gennemsnitligt afkast på 4%.  

Hvor lang tid tager det?

% af indtægt til
opsparing/investering
Tid det tager at nå 25x
årsindtægt
1% 100 år
2% 86 år
5% 67 år
10% 54 år
15% 46 år
20% 41 år
25% 37 år
50% 26 år
75% 21 år
90% 19 år

Som du kan se i tabellen ovenfor, vil du vil ramme 25x din årsindtægt på lige over 40 år. Begynder du med at spare op og investere i en alder af 30 år, vil du nå 25x din årsindtægt når du bliver 71 år. Hvis andelen af din indtægt der går til opsparing og investering er under 20%, tager det simpelthen for lang tid at vokse din portefølje til der hvor du kan leve kun af renter og udbytter.

Hvis du allerede er over 30 år, eller ikke kan afsætte 20% af din årlige indtægt, så husk at du i virkeligheden kun behøver 25x dine udgifter, så jo lavere udgifter du kan leve for, jo hurtigere når du dit mål.

Hvad hvis jeg ikke kan frigøre så mange penge?

Så skal du endelig ikke stresse. Hvis bare du kan afsætte en lille smule til opsparing og investering, er det meget bedre end ingenting. Det er langt de færreste der går fra slet ikke at spare op eller investere, til at kunne afsætte 20% af deres indtægt med det samme.

Du kan starte småt, start med 1%. Når det går, så prøv at hæve det til 2% eller 5%. Det kan være det går rigtig godt, så du forsøger dig med 10% og det går helt galt. Så skaler ned igen, enten til 5% eller måske 7%. Det er en iterativ proces, hvor der er plads til fejl, det vigtigste er bare at du konsekvent forsøger at spare så meget op hver måned som muligt. Brug de 20% som et mål som sikrer du hele tiden stræber efter at afsætte flere penge. Nu er vi jo også så heldige, at vi faktisk får pension i Danmark, så det er faktisk penge som du får udover dine afkast og udbytter.

Hvad hvis du har gæld? Ja, så skal du betale den af først. Når gælden så er betalt af og du er forvendt med at de penge ikke er i dit budget, så sørg for med det samme at kanalisere dem over til opsparing og investeringer inden du bliver forvendt med at have dem til rådighed.

Hvor meget bør du sætte af til opsparing og investering hver måned?
Tagget på:     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *